Børsen, 16. januar 2009 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Rektorat > Skrevet af rektoratet > Børsen, 16. januar 2009

Danmark som grøn IQ-magnet

Af Lykke Friis, ph.d. og prorektor, Københavns Universitet

”Hvis 98 læger siger, min søn er syg og har brug for medicin, og to siger, ’nej, det har han ikke, han har det fint’, så vil jeg følge de 98. Det er sund fornuft, og sådan er det også med den globale opvarmning. Vi følger flertallet, det store flertal”. Ordene er Arnold Schwarzeneggers, og de 98 læger er i denne sammenhæng de tusindvis af forskere, der udgør FN’s klimapanel. Trods forskernes altovervejende konsensus om klodens alvorlige tilstand valgte USA længe at sætte spørgsmålstegn ved videnskaben. Klimaområdet udgjorde en slags ”videnskabsfri zone”, hvor politikerne ikke behøvede at tage hensyn til de lærde. Med Obamas valgsejr, og ikke mindst udpegelsen af en tidligere Nobelpristager i fysik som energiminister, er denne zone nu væk. Eller som Obama udtrykker det: ”[Steven Chus] udnævnelse skal sende et signal til alle om, at min administration vil værdsætte videnskaben. Vi vil tage beslutninger baseret på facts, og udgangspunktet er, at disse facts kræver håndfaste beslutninger”.

 

At der i høj grad ikke kun bliver brug for den eksisterende, men også ny viden fremgår med al tydelighed af en rapport, som ”The National Intelligence Council” (NIC) offentliggjorde kort tid inden jul. Hovedbudskabet var her, at verdenen allerede i 2025 vil være på vej ind i en historisk energitransition væk fra olie, gas og kul. Udfordringen ifølge NIC er imidlertid, at de eksisterende klimateknologier ikke kan frembringe de nødvendige forandringer i tilstrækkelig stor skala. Hvis verdenen om blot få årtier skal være i stand til at opretholde en tilstrækkelig energiforsyning, er der derfor brug for ny forskning. Lige så klart er, at de lande, der bliver centrum for den nye teknologiudvikling, vil kunne høste store økonomiske fordele. Det er Danmarks hidtidige grønne eventyr et godt eksempel på. Eksporten af energiteknologi er tredoblet inden for de seneste ti år og udgør i dag ca. ni procent af Danmarks samlede vareeksport.

 

Set i det lys vil det være oplagt, hvis også den danske regering fortsat opprioriterer klimaforskningen i bred forstand. Det skyldes ikke mindst også den verserende finanskrise. I en tid, hvor der er så stor usikkerhed om effekten af diverse stimuli-pakker (og fremtidens økonomiske system), fremstår forskningsinvesteringer som et sikkert lod, der under alle omstændigheder giver afkast.

 

Et nærliggende afsæt for en styrket klimasatsning er regeringens første erhvervsklimastrategi, der efter planen skal offentliggøres til foråret og give et klart bud på, hvordan Danmark kan fortsætte som grøn vindernation og blive et ”klimateknologilaboratorium”. En sådan strategi må af gode grunde indeholde mange forskellige facetter. Men netop pga. forskningens centrale rolle bør den også give et svar på, hvordan Danmark fremover kan blive et globalt klimaknudepunkt for forskning og uddannelse. Eller udtrykt endnu mere direkte: Hvordan kan Danmark blive en grøn IQ-magnet, der tiltrækker nogle af verdens førende klimaforskere og studerende samt ikke mindst virksomheder, der både ønsker at rekruttere kandidater, men også nyde godt af det tætte samspil med stærke universitetsmiljøer?

 

Heldigvis starter vi ikke fra bar bund. Tværtimod. Allerede i dag markerer flere danske universiteter (ikke mindst DTU, Århus og København) sig stærkt inden for klimaforskningen. Et godt eksempel på Danmarks evne til at blive et vigtigt omdrejningspunkt for ny klimaviden er den verdenskongres, som Københavns Universitet til marts arrangerer i samarbejde med ni andre topuniversiteter (så som Yale, Berkeley, Oxford, Cambridge og Singapore). Flere tusind forskere fra 70 lande vil deltage i konferencen.

 

Hvis Danmark for alvor skal blive grøn IQ-magnet, vil det imidlertid kræve en økonomisk saltvandsindsprøjtning. En god begyndelse er her gjort med udmøntningen af globaliseringsmidlerne, hvor et trecifret millionbeløb er afsat til klimaforskningen, men generelt bør universiteternes basismidler, der bl.a. går til grundforskning, også opleve et løft. I vor iver efter at komme klimaudfordringen til livs bør vi ganske enkelt ikke påføre os et tunnelsyn og tro, at vi på forhånd kan forudse, hvor de store gennembrud kommer. Tilsvarende er basismidlerne en forudsætning for, at universiteterne kan udbyde tilpas attraktive og krævende uddannelser. Den økonomiske saltvandsindsprøjtning bør også tage højde for, at Danmark rent faktisk kan tilbyde topforskere og studerende konkurrencedygtige forskningsfaciliteter i form af f.eks. laboratorier. Det er desværre langt fra tilfældet. I den sammenhæng kan regeringen derfor med fordel følge ét af hovedbudskaberne fra Angela Merkels nytårstale: ”Vi skal investere endnu mere i skoler, faghøjskoler og universiteter. Det er politikken for den kommende generation”. Tilsvarende vil regeringen med fordel kunne afsætte midler til, at der bliver oprettet ”grønne innovationsmiljøer” på universiteterne, hvor iværksættere, men også etablerede virksomheder kan indgå i et tæt samspil med forskere og studerende.

 

Udover disse tiltag bør erhvervsklimastrategien også stille skarpt på uddannelsesområdet. Ambitionen bør være, at et dansk universitet automatisk ryger højt op på ønskelisten, når dygtige udenlandske studerende ønsker at specialisere sig inden for ét af de mange aspekter af klimaforskningen (naturvidenskab, økonomi og ny teknologi, sikkerhedspolitik etc.). På sigt vil det naturligvis også styrke rekrutteringsfødekæden for nuværende og kommende klimavirksomheder. I en ny kortlægning til Økonomi- og Erhvervsministeriet giver omkring en 1/3 af danske klimavirksomheder således udtryk for, at de mangler kvalificeret arbejdskraft. Som en første satsning kunne Danmark her afsætte en pulje til klimastipendier for dygtige studerende uden for EU/EØS-området. For at øge chancerne for, at de mest talentfulde rent faktisk efterfølgende søger ansættelse i Danmark bør erhvervsliv og universiteter gå sammen om at tilbyde de udenlandske klimastuderende praktikophold og relevante studenterjob.

 

”Konsekvenserne af den globale opvarmning er nu så presserende, at det er underordnet, hvem der har ansvaret for fortiden”. Nu drejer det sig om fremtiden, og ”action, action og action”. Sådan sagde Schwarzenegger i en tale i FN i 2008. Men egentlig kunne ordene også bruges som optakt til klimaåret i 2009 både herhjemme og i udlandet.