Berlingske Tidende, 10.marts 2009 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Rektorat > Skrevet af rektoratet > Berlingske Tidende, 10...

Debat: Grøn Revolution - ned på jorden

Af Ralf Hemmingsen, rektor ved Københavns Universitet , Steen Riisgaard, CEO i Novozymes og Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF ph.d. og prorektor, Københavns Universitet

Hvis vi for alvor vil ændre den måde, vi bor på, transporterer os på, forbruger på og tænker på, er det ikke nok med politik og paragraffer. Det er nødvendigt med grøn forskning, innovation og produktion. Og skal der for alvor gang i den grønne revolution, handler det om konkrete handlinger - nu.

Hør, hvor denne by, hvor den vældige by dernede synger! Det er vers af jern, rim i stål og sten, det er rytmer mod himlen« Johannes V. Jensen er helt oppe at køre. Han er til verdensudstilling i Paris i år 1900. Og oppe i Pariserhjulets vældige stålkonstruktion er den danske digter ved at koge over af begejstring for maskinen, storbyen og fremskridtet.
Lovsangen af den teknologiske udvikling omkring århundredskiftet var ikke begrænset til et enkelt, fritsvævende digtersind. Mange håbede, at maskinerne kunne skabe et bedre liv. Uagtet at den industrielle revolution skulle vise sig at have en skyggeside i de mørke mineskakter ved de monotone samlebånd, i byslummen -og i klimaet. Rundt regnet 100 år efter Jensens tur i pariserhjulet står vi igen på tærsklen til en revolution, som kan vende op og ned på den måde, vi skaber vækst og velstand på. Også i dag går begejstringens bølger højt. Hør bare statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale: »Det grønne samfund er ikke et samfund uden vækst. Vi skal tværtimod sætte gang i væksten med ny teknologi, grønne idéer og en blomstrende eksport. Vi skal gøre Danmark til en grøn vindernation.« Spørgsmålet er nu: hvordan sætter vi skub i den grønne revolution? Hvordan kommer vi fra lyrik til praktik? FORUDSÆTNINGEN ER, AT verdens ledere indgår en klimaaftale på FNs Klimakonference i København til december. Der er brug for klare klimamål, hvis vi skal omstille vores samfund til en energiforsyning baseret på vedvarende energikilder i stedet for fossile brændsler og ustabile regimer. Klimaaftalen skal indeholde konkrete redskaber og mekanismer, der vil gøre os i stand til at bremse den globale opvarmning. Det er de ambitiøse mål, som vil være med til at igangsætte en verdensomspændende bølge af innovation, forskning og nye investeringer.
Klimaaftalen afhænger dog af flere politiske ubekendte. Hvilken betydning vil USA's klimasatsning få for forhandlingerne? I hvor høj grad kan det lægge pres på andre store CO2-udledende lande? Og vil nogle statsledere kigge passivt ned i forhandlingsbordet, fordi finanskrisen stadig kradser derhjemme? Det er spørgsmål som disse, vi vil få besvaret i årets sidste måned. Og svarene vil have afgørende konsekvenser for, hvordan fremtiden vil forme sig for millioner af mennesker og dyr, natur og miljø over hele verden.
Men selv en ambitiøs aftale kan ikke stå alene. Nok vil energiafgifter, CO2-kvoter og grønne støtteordninger betyde ændret grøn adfærd hos de rationelle økonomiske agenter. Men hvis vi for alvor vil ændre den måde, vi bor på, transporterer os på, forbruger på og tænker på, er det ikke nok med politik og paragraffer.
Vidensinstitutioner og virksomheder skal være med til at få den grønne revolution til at rulle. Det er nemlig gennem forskning, innovation og produktion, at de grønne eksempler opstår. Og det er herfra, at fremtidens konkrete løsninger udgår.
HVAD KAN VIDENSINSTITUTIONER gøre i den grønne sags tjeneste? De kan for eksempel formidle de solide forskningsresultater.
Det er netop formålet med den store klimaforskningskongres, som foregår i København 10. - 12. marts. Kongressen arrangeres af Københavns Universitet i tæt samarbejde med ni andre førende universiteter, herunder Yale, Oxford, Cambridge og Berkeley. Flere tusind af verdens førende klimaforskere fra 70 lande vil lægge vejen forbi Bella Center.
Forskerne skal opdatere vores viden om klimaforandringerne. De nyeste tal, der indgår i FNs Klimapanels rapport fra 2007, er nemlig tilbage fra 2005. Klimapanelet vurderede dengang, at havene ville stige op til 59 cm inden udgangen af dette århundrede. I dag diskuterer forskerne, om havene snarere vil stige mere - måske op til to meter. Forskerne kan med andre ord bidrage til at skabe et solidt, opdateret videnskabeligt grundlag, som politikerne kan handle ud fra.
Men også virksomheder spiller en vigtig rolle, når vi skal omstille vore samfund.
Udover et solidt videnskabeligt grundlag er der brug for konkrete eksempler, hvor bæredygtig produktion og udvikling af klimaløsninger udgør fundamentet for økonomisk vækst. Eksempler, som kan hjælpe politikerne til at se, hvordan en ambitiøs klima-og energipolitik både kan afhjælpe klimakrisen - og bringe verden ud af finanskrisen.
SÅDANNE EKSEMPLER FINDER man hos Novozymes.
Sidste år sparede enzymer fra Novozymes verden for 28 mio. ton CO2 - eller knap halvdelen af Danmarks årlige udledning. Enzymer er naturlige molekyler, som sætter skub i biologiske processer, og når Novozymes' kunder bruger enzymer, kan de spare på bl. a.
vand, råvarer og energi. For eksempel er begrebet kogevask næsten en saga blot.
Enzymer i vaskepulveret gør, at man i dag kan vaske rent ved helt ned til 15-20 grader. Novozymes har i alt 700 enzymer i sit varesortiment. Nogle gør, at man kan brygge mere øl med mindre malt.
Mens andre presser endnu mere juice ud af hver appelsin.
Og næste år vil Novozymes præsentere enzymer, der muliggør den såkaldte 2. generations bioethanol, som kan erstatte benzin. Bioethanol produceret af landbrugsaffald har den store fordel, at det giver en 90 procents besparelse på CO2-regnskabet i forhold til almindelig benzin.
Der er altså muligheder i grøn teknologi - også når krisen kradser. New York Times-kommentatoren Thomas Friedman har formuleret det sådan: »Vil den finansielle krise betyde, at ' det grønne' slutter -eller vil ' det grønne' blive måden at slutte den finansielle krise på?« Hos Novozymes er valget faldet på det sidste og håbet er, at andre vil gøre det samme.
DENNE AKTIVISTISKE TILGANG blev beskrevet meget rammende af næstformanden for FN's Klimapanel, professor Mohan Munasinghe, da han gæstede Københavns Universitet i efteråret: »Hvis nogen glemmer at slukke lyset, så gå hen og sluk det.
Hvis nogen smider affald på gaden, så saml det op. Det er en aktivistisk tilgang, der satser på at myndiggøre mennesker.
Samme tænkning kan praktiseres på overordnede niveauer. Vent ikke på en global klimaaftale, men sæt gang i flest muligt konkrete initiativer.« Det er konkrete handlinger, der sætter gang i den grønne revolution. Ligesom i Johannes V. Jensens tilfælde er det i hvert fald nødvendigt at komme ned fra de højere luftlag - ned på jorden - for at omsætte den grønne lyrik til praktisk handling på universitetet, markedet og i det politiske liv.