Børsen, 1. maj 2009 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Rektorat > Skrevet af rektoratet > Børsen, 1. maj 2009

 

De nye giganter i klimakampen

Af Lykke Friis, phd og prorektor, Københavns Universitet (KU)

Ny sommer og gammel kampdag. Det er 1. maj. Men det var også 1. maj ét af verdens mest markante urbane symboler, New Yorks Empire State Building, blev indviet for 78 år siden. I mange år var bygningen verdens højeste og symboliserede nærmest selve ideen med den moderne og effektive storby. Mange vil sikkert huske, hvordan King Kong i den berømte Hollywoodfilm kravlede op i tårnet og forsøgte at slå de kampfly ned, som byens borgmester sendte efter den. Byens kamp mod naturen!

King Kong tabte. Men ideen om, at by og natur skal kunne gå hånd i hånd er én af tidens megatrends. Tag bare Chicago, hvor mere end 450 grønne tage ligger som oaser i byen. Eller tag Paris, hvor præsident Sarkozy har bedt ti førende arkitekter om at finde ud af, hvordan hele byen kan blive bæredygtig og grøn.

Byer, som er bæredygtige og til at være i, er også ambitionen bag Klima- og Energiministeriets energiby-initiativ, som netop er blevet afsluttet. En dommerkomité bestående af både forskning (DTU og KU), erhvervsliv (Realdania) og en NGO (Danmarks Naturfredningsforening) har haft til opgave at indstille de danske byer til klima- og energiministeren, som har vist flest resultater inden for bæredygtighed. Initiativet blev lidt af et tilløbsstykke med tolv ansøgere. De første byer blev udpeget sidste år (København, Skive og Kolding), og i april fulgte så de sidste tre, Århus, Herning og Albertslund. Århus blev primært udpeget for sit mål om at blive CO2-neutral i 2030. I Hernings tilfælde var det en klimaplan, som har resulteret i en meget lav CO2-udledning per indbygger, som blev fremhævet. Og endelig vandt Albertslund primært for sin enorme indsats for at energirenovere den eksisterende bygningsmasse, sit samarbejde med boligforeninger og sine "grønne butikker". Til sammen giver de seks byer resten af landet (og udlandet) en slags træningsprogram for, hvordan Co2-udslippet for alvor kan blive reduceret.

Det klare fokus på byer i klima-politikken skal naturligvis ses i relation til, at byer står for 2/3 af verdens energiforbrug og mere end 70% af Co2-udledningen. Udledningen kommer især fra boliger og derfor sætter en række lande, inklusiv Obamas USA, nu for alvor ind over for energislugerhuse, samtidig med, at der skal bygges energirigtigt. I Danmark strammes kravene, så nybyggeri fra næste år skal bruge 25 procent mindre end i dag, og 75 procent mindre i 2020. Andre lande går dog endnu længere. I Irland skal nye huse være CO2-neutrale i 2013; i Storbritannien fra 2015. Ser man østpå, går det også stærkt. Over 80 procent af den krisepakke, som Sydkorea har vedtaget i forbindelse med finanskrisen, skal bruges på grønne investeringer; herunder to millioner energirigtige boliger.

Selvom den globale krise kradser, er der ingen tvivl om, at mange lande også kan se de langsigtede økonomiske perspektiver i de "grønne byer". Analytikere forventer således, at det globale marked for grøn teknologi næste år vil runde 6000 milliarder kroner. Tre gange så meget som rumfartsindustrien. Og selv hos olielandene i Golfen meldes der om massiv interesse for grønne boliger. Forklaringen ligger naturligvis lige for: I en tid, hvor olieprisen på sigt uden tvivl vil stige, er den billigste energi den, vi ikke bruger!

Tæt samarbejde

At så mange har set potentialet i grønne byer betyder, at vi i Danmark ikke kan hvile på laurbærrene - også selvom Obama netop i en tale på "Earth Day" har rost den danske klimaindsats. Regeringens grønne vækstplan er da også lige på trapperne. Skal Danmark for alvor blive en "grøn vindernation", er det afgørende, at planen styrker samspillet mellem forskning, erhvervsliv og offentlige myndigheder. Det er ofte i denne "grønskabens akse", at de afgørende ideer udvikles og omsættes i praksis.

Et eksempel på aksens arbejde er de allerede omtalte energibyer. Et andet er Green Light House, et CO2-neutralt byggeri, der opføres i samarbejde mellem KU, VELUX, VELFAC, Universitets- og Bygningsstyrelsen og Københavns Kommune. Det var også takket være aksen, at KU i marts, sammen med ni andre topuniversiteter, kunne afholde en klimakongres med 2000 forskere. Konferencen blev således afviklet i tæt samarbejde med Statsministeriet og blev i stort omfang finansieret af "grønne" danske virksomheder. Konferencen resulterede ikke alene i ny viden om bl.a. fremtidens byplanlægning, men fik også fremhævet Danmark som et internationalt klimaknudepunkt for forskere, studerende og virksomheder.

På den helt korte bane op til klimatopmødet er der imidlertid behov for at stille yderligere skarpt på byproblematikken. Da byerne står for en så stor del af CO2-udslippet, er de uhyre vigtige aktører i kampen for en ny global klimaaftale. I USA, f.eks., har man oplevet, hvordan byer (og delstater) har lagt pres på regeringen i Washington for at indtage en mere "grøn" linje. Og ligesom med de danske energibyer er det ofte byerne, der ved konkrete energitiltag kan inspirere andre til at følge trop. Op til klimatopmødet er der derfor god grund til også at holde øje med det borgmestertopmøde, der løber af stablen i København. "Copenhagen Mayoral Climate Summit" består af byer i "The Large Cities Climate Leadership Group" kendt som C40-byerne. De samarbejder med Clinton Climate Initiative og ICLEI - Local Governments for Sustainability, som hver især er med til at sætte retningspile for grøn byplanlægning.

Efter planen skal borgmestertopmødet resultere i en række konkrete fremadrettede målsætninger, samtidig med, at en fælles udmelding fra verdens ledende storbyer også vil kunne påvirke stemningen på selve FN-klimatopmødet. Og mon ikke New Yorks borgmester Bloomberg - i modsætning til sin fiktive kollega fra King Kong-filmen - vil være på naturens side? I hvert fald står Bloomberg bag en ambitiøs klimaplan, der skal sikre "a greener, greater New York"

Lykke Friis var formand for bedømmelseskommiteen for Energiby-initiativet