Børsen, 25. september 2009 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Rektorat > Skrevet af rektoratet > Børsen, 25. september ...

Smilet er den korteste afstand

Det går sådan set meget godt med et højt antal af udenlandske studerende. Men mange af dem har svært ved at få et socialt fodfæste i Danmark

AF LYKKE FRIIS, ph.d. og prorektor, Københavns Universitet

»Blodbad« lød den drabelige konklusion i pressen for et år siden, da optaget faldt mod afgrunden på landets universiteter. Heldigvis viser årets optag, at videnssamfundet endnu ikke er ved at forbløde fuldstændig. 12 procent flere end sidste år er kommet ind på universitetet. Imidlertid er der fortsat grund til bekymring. For set i forhold til ungdomsårgangens størrelse, er der stadig færre, der tager en universitetsuddannelse. Samtidig har fornuftige regeringskommissioner gang på gang fremhævet de strukturelle problemer med den skrumpende arbejdsstyrke, og at Danmark fremover har brug for flere højtuddannede. På sigt er problemet så stort, at vi ikke kan nøjes med en talentpleje forbeholdt de rød-hvide. For at skabe et kvalificeret arbejdsudbud skal vi omdanne Danmark til en IQ-magnet, der er i stand til at tiltrække og fastholde kloge hoveder fra udlandet.

Det går ganske pænt

Men hvordan går det med vores tiltrækningskraft? Egentlig ganske pænt. I hvert fald er det danske videnssamfund ikke ved at forbløde på den internationale uddannelsesfront. Antallet af internationale studerende i Danmark er således mere end fordoblet i løbet af de sidste ti år. Vi er nu oppe på omtrent 15.000 udenlandske studerende i Danmark om året; halvdelen er her på udvekslingsophold, mens den anden halvdel tager en hel uddannelse.

De internationale studerende er godt tilfredse med Danmark på flere punkter. Ifølge den internationale benchmarkinganalyse I-graduate er tre ud af fire af de internationale studerende så tilfredse med deres ophold, at de vil anbefale Danmark som studieland. Det er bestemt også opmuntrende, at kvaliteten af undervisningen er den vigtigste faktor i valget af Danmark. Desuden scorer de danske universiteter højt på nogle af de hårde parametre – boligtilbud, personlig sikkerhed, internetadgang og praktisk hjælp fra universitetet.

Imidlertid afslører en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen (IDA) en foruroligende skyggeside ved Danmark som uddannelsesland. Hele 75 procent af de internationale studerende svarer, at det er svært at få danske venner. 88 procent angiver, at størstedelen af deres venner i Danmark er udlændinge, og at de gerne ville have flere danske venner. Kun omkring 20 procent opfatter danskerne som tolerante eller glade. Set i det lys er det næppe overraskende, at kun 13 procent har planer om at søge job i Danmark efter endt uddannelse. Hele 73 procent af de internationale studerende forlader Danmark mindre end to år efter endt uddannelse.

Et lignende mønster

Hvis man kigger på de danske arbejdspladser, ser man et lignende mønster. Ifølge Danmarks Vækstråd er kun hver tredje udenlandske medarbejder i Danmark tilfreds med danskernes åbenhed. Halvdelen har fået et mere negativt indtryk af danskernes åbenhed, efter at de har bosat sig i landet. Og knap halvdelen af dem, som kom til Danmark i 2001, havde forladt landet igen efter fire år.

Der tegner sig med andre ord en fælles udfordring, hvor både politikere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner kan bidrage til at lirke uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet op for de udenlandske talenter. Myndighederne må stille sig selv spørgsmålet, om det er let nok for internationale studerende at få personnummer, sygesikringsbevis og bolig. Mister for mange tålmodigheden og pakker kufferten igen, hvis de bliver tvunget ud i et udmarvende orienteringsløb mellem offentlige myndigheder? Og er udlændingelovgivningen godt nok skruet sammen, når internationale topstuderende må sige nej til et job, fordi det ikke er klassificeret til at udløse en arbejdstilladelse? Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har da også peget på, at Danmark skal blive bedre til at fastholde de internationale studerende. Foreløbig fæster hun sin lid til de tre nyetablerede Workindenmark centre, som netop skal samarbejde med universiteter og vidensinstitutioner.

Erhvervsliv og universiteter kan med fordel møde udfordringen i fællesskab. Det drejer sig bl.a. om at undgå det man kunne kalde Big Mac-modellen. Nemlig at dygtige internationale studerende må tage til takke med et studenterjob, hvor de vender burgere – frem for at gøre brug af deres faglige og kulturelle viden i videnvirksomheder. Dybest set er løsningen at nedbryde muren mellem studielivet og erhvervslivet ved hjælp af mentorordninger, sommerjobs og praktikophold – så udlændinge får berøring med det danske arbejdsmarked, mens de læser. F.eks. har KU, CBS, ingeniørhøjskolerne og IDA igangsat det EU-finansierede projekt ISIC, som bl.a. skal formidle relevante studiejob. Og på KU’s internationale karrierebørs kan de studerende møde globaliserede virksomheder fra Hovedstadsområdet, såsom Novo Nordisk og IBM.

Kan udrette meget selv

Endelig kan universiteterne også udrette meget på egen hånd. Det gælder ikke mindst de »bløde« tiltag, der skal få de internationale studerende til at føle sig velkomne og at skabe flere mødesteder for danske og udenlandske studerende. For at sætte skub i tingene på KU har Finansrådet sponseret en international studiemiljøpris på 100.000 kr. Men vi har allerede sat flere konkrete initiativer i gang: Ved studiestart i september tog rektor førhen imod de udenlandske og de danske studerende hver for sig. For første gang i år var de to events slået sammen til en fælles immatrikulationsfest. Og KU afholder løbende arrangementer med klar international appel i KU’s traditionsrige festsal, senest en debat med bl.a. den britiske og den franske udenrigsminister.

Det er muligt, at effekten af sådanne bløde integrationstiltag ikke altid er håndgribelig. Ikke desto mindre har vi en forventning om, at de er virkningsfulde. For mødet med et menneskeligt ansigt er altid bedre end hvilken som helst blanket eller formular – uanset hvor brugervenlig den er. Den måske mest internationaliserede danske komiker, Victor Borge, har engang sagt nogenlunde sådan: »Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker«.