Kronik børsen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Rektorat > Skrevet af rektoratet > Kronik børsen

Kronik i Børsen den 8. januar 2010

Den indre skønhed
Af: Rektor Ralf Hemmingsen, Københavns Universitet (KU)

Statsministeren drømmer om et dansk universitet i top 10 i Europa. Universiteter i verdensklasse kræver finansiering i verdensklasse, og at vi satser målrettet de rigtige steder, skriver rektor Ralf Hemmingsen fra Københavns Universitet.

 

Lars Løkke Rasmussen drømmer om danske universiteter i topklasse. På Venstres landsmøde i november slog han fast, at universiteterne spiller en central rolle i hans ”danske drøm”. Helt præcist er drømmen: ”I 2020 skal Danmark have mindst et universitet i top 10 i Europa målt ved den anerkendte årlige opgørelse i Times Higher Education”
Det er en klog politisk målsætning at styrke universiteterne. Klog fordi forskning er en forudsætning for nytænkning i samfundet og erhvervslivet. Klog fordi Danmark har udsigt til en skrumpende arbejdsstyrke og har hårdt brug for flere højtuddannede. Og klog fordi de nye generationer af studerende og unge forskere i højere grad er villige til at droppe hjemstavnen og handle som forbrugere på et globalt uddannelses- og forskermarked.
 Statsministeren har allerede afsløret, at internationale rankings som den fra Times Higher Education, bliver en vigtig målestok for, om drømmen bliver til virkelighed. Det er altid godt for en udviklingsproces, at man sætter sig konkrete mål. Men rankings har også ulemper. De kan reducere komplekse organisationer til et enkelt tal.
Men uanset hvad man mener om rankings, kan man ikke afvise, at de har betydning. I en OECD-undersøgelse havde 63 procent af universiteterne taget konkrete ledelsesbeslutninger for at forbedre deres rankingplacering. Og 57 procent mente, at deres placering har betydning for, om andre universiteter eller virksomheder vil indgå i samarbejde med dem. I en amerikansk undersøgelse svarer omkring halvdelen af de studerende, at rankings var ”vigtigt” for deres valg af universitet. Samtidig tyder noget på, at rankings har en stigende betydning – også udenfor USA. En undersøgelse med 4000 studerende i 25 lande viser, at rankings indgik i 7 ud af 10 studerendes overvejelser, når de skulle vælge universitet. Også på KU mærker vi en stigende interesse for disse målinger – både blandt danske studerende, der ”scanner markedet” inden de skal på studieophold i udlandet, og blandt internationale studerende, der ofte fremhæver KU’s fine placering.
Spørgsmålet er, hvordan vi i Danmark realiserer top 10-målsætningen. Det virker oplagt at skrue på nogle af de knapper, som giver point på ranglisterne: Antal af studerende per underviser. Andelen af internationale studerende og forskere. Og hvor ofte forskerne optræder i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Men nogle knapper er svære at dreje på; de kræver et langt sejt træk. I Times Highers opgørelse tæller andre universiteters forskeres subjektive vurdering hele 40 procent af et universitets samlede score. Og hvordan kan man påvirke så flydende størrelser som holdning og omdømme? Det kan man kun ved, at substansen er til stede i alle dimensioner.
Set i det lys er det nok klogt ikke udelukkede at sminke universiteterne med den kosmetiske skønhed, som vækker kortsigtet opsigt på ranglisterne. Universiteter er dybest set kun attraktive, hvis de har en ”indre skønhed” i selve kernen: Forskning, uddannelse og innovation. Derfor er det vigtigt, at statsministeren samtænker sin danske drøm med universiteternes langsigtede, strategiske behov.
Grundlæggende er forudsætningen for universiteter i verdensklasse først og fremmest finansiering i verdensklasse. Det er således ingen tilfældighed, at Harvard University nærmest har monopol på førstepladsen i Times Highers tabel. Selvom Harvards pengetank er hårdt ramt af finanskrisen, har man på Harvard ca. 5 så mange penge at gøre godt med pr. forsker i forhold til Københavns Universitet.
At penge nytter, er også erfaringen fra Sydkorea. Her bevilligede regeringen i 2002 35 mia. kr. i et projekt, der skulle få Seoul National University op i verdenseliten. Universitetet har efterfølgende taget nogle gevaldige hop opad på Times Highers rangliste: Fra nr. 93 i 2005 til nr. 47 i år. Lignende investeringer er også gennemført i Japan, Taiwan, Hong Kong og Singapore. Og i dag er ikke færre end 15 universiteter fra Asien og Stillehavsregionen bedre placeret end KU, som er bedste danske og nordiske universitet på Times Highers rangliste (nr. 51 i verden og 15 i Europa i 2009). Set i det lys virker drømmen om mindst et dansk universitet i Europas top 10 både ambitiøs og særdeles relevant.
Folketinget har før jul taget et vigtigt skridt: 6 mia. kr. til at sikre tidssvarende bygninger og laboratorier på universiteterne i Danmark. Statens milliardinvesteringer i bl.a. Niels Bohr Science Park og Panum-bygningen vil styrke universitetets forskning, uddannelser og internationale tiltrækningskraft. Erfaringerne fortæller, at moderne infrastruktur kan virke som en magnet på forskere og studerende. Tag bare Proteincenteret, som er etableret på Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter en historisk donation fra Novo Nordisk Fonden på 600 mio. kr. Her er det lykkedes at hente en håndfuld danske topforskere hjem fra udlandet – de bliver nu kolleger med en række udenlandske forskere på centeret.
  Hvis man skeler til nogle af ranglisternes topscorere i fx USA, er moderne forskningsfaciliteter ikke det eneste, der virker tillokkende. Ofte er fremragende undervisning en dybt rodfæstet del af deres raison d’être. Selv førsteårsstuderende møder stjerneforskere til forelæsningerne. Holdene er små. Og der er såkaldte ”tutorials”, hvor de studerende møder en fast vejleder, som kan tilføre dem faglig sparring og gejst.
Dette amerikanske drømmesyn svarer ikke altid til virkeligheden på de danske universiteter. Men vi kan nærme os, hvis statsministeren tør satse de rigtige steder. Det kræver en vedholdende og målrettet økonomisk investering at løfte forskning og undervisning på de steder, hvor der er størst potentiale. Et hurtigt »slag på tasken« vil for KU’s vedkommende være 1 mia. kr. ekstra om året. De kunne i praksis tilføres gradvist over 5 år – 200 mio. kr. det første år, 400 mio. kr. det andet år osv. Dermed vil universitetet kunne indtage en endnu smukkere positur på ranglisterne og kunne levere kandidater, viden og innovation på et niveau, der bedre imødekommer samfundets fremadrettede behov. Særligt fordi skønheden kommer indefra.