Politiken, 5. marts 2009 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Rektorat > Skrevet af rektoratet > Politiken, 5. marts 2009

Debat: Nu skal også USA's klimapolitik baseres på videnskab

Af Lykke Friis, prorektor, Københavns Universitet og Connie Hedegaard (K), Klima- og energiminister

CO2-UDSLIP : ARNOLD Schwarzenegger er en sværvægter.
Ikke kun i fordums tunge roller som Terminator. Men også fordi det giver en politisk tyngde at være guvernør i Californien. Så det var med en vis vægt, han sidste år udtalte: »Hvis 98 læger siger, ' min søn er syg og har brug for medicin', og to siger, ' nej, det har han ikke, han har det fint', så vil jeg følge de 98.
Det er sund fornuft, og sådan er det også med den globale opvarmning. Vi følger det store flertal«. Det er nye toner i USA. I 1992 sagde præsident Bush senior ved Earth Summit i Rio: »Den amerikanske livsstil er ikke til forhandling«, og siden var det, som om blandt andre amerikanerne valgte at lytte mere til de to læger, der mente, at alt var i den skønneste orden.
USA havde dermed placeret klimaet i en videnskabsfri zone, hvor politikken ikke forstyrredes af besværlige fakta.
NU HAR præsident Obama givet et klart signal om, at klimapolitikken igen skal bygge på forskningsbaseret viden. »Vi vil igen lade forskningen indtage sin retmæssige plads«, lød det i hans indsættelsestale for en måned siden. Ganske symbolsk har Obama udpeget fysiker og nobelprismodtager fra Berkeley Steven Chu til energiminister.
I det 21. århundrede er det nødvendigt, at politikere ikke kun mener noget om et så afgørende spørgsmål som klimaudfordringen. De beslutninger, ansvarlige politikere må træffe, må bygge på videnskabelige fakta. Både når det gælder opgavens omfang og dens mulige løsninger.
DET ER NETOP årsagen til, at regeringen har valgt at støtte den store klimaforskningskongres, som foregår i Bella Center den 10.-12. marts. Kongressen arrangeres af Københavns Universitet i tæt samarbejde med ni andre førende universiteter, herunder Yale, Oxford, Berkeley og Peking. Rundt regnet kommer 2000 førende klimaforskere til København for at opdatere og formidle viden om klimaforandringerne.
Klimaudfordringen skal altså ikke bare tackles med den muskelmasse, som Californiens guvernør og andre økonomiske sværvægtere kan mønstre.
En stærk klimaaftale skal også hvile på et robust videnskabeligt grundlag af tungtvejende argumenter og hårdtslående tal. Forskerne kan formidle, hvor alvorligt det står til, så politikerne ved, hvilke konsekvenser deres valg og fravalg har for klodens fremtid. I de globale klimaforhandlinger er det nærmere bestemt FN's Klimapanel, IPCC, der leverer det videnskabelige grundlag. I 2007 kom Klimapanelets 4. hovedrapport, som indeholder klare advarsler om, at det er NU, der skal handles, hvis de negative konsekvenser af global opvarmning ikke skal accelerere.
Nye undersøgelser tyder på, at fremtidsudsigterne er endnu mere dystre: Havene vil stige mere. Ifølge en stribe topforskere, herunder glaciolog Aslak Grinsted fra Københavns Universitet og den tyske professor Stefan Ramstorf, kan havet stige over 1 meter. Og kigger man ned i bunken af klimakongressens mere end 1.600 videnskabelige bidrag, vil der snart komme mange andre spritnye informationer.
NOK KASTER finanskrisen overalt i verden lange skygger over det politiske landskab lige nu. Men i dag viser det sig, at den amerikanske livsstil, som Bush senior talte om i 1992, netop bliver umulig, hvis vi ikke handler nu. Derfor er det afgørende, at alle lande, også USA, anerkender, at den fælles viden er helt afgørende at bygge på, når det gælder klimaudfordringen. Og derfor har vi brug for en global, ambitiøs aftale i København.